Aktuelt Forside Dyrlægen Katte Info Operationer FAQ Links		Reproduktion hos kat Kønsmodenhed Den alder katte bliver kønsmodne i, varierer meget. Kattens race, årstiden den er født i, og miljøet, den lever i er nogle af de faktorer, der har indflydelse på, hvornår katten bliver kønsmoden. Hankatte udvikles langsommere end hunkatte og vil normalt blive kønsmodne i 8-12 måneders alderen. Det er i denne alder, spermieproduktionen begynder, mere eller mindre vellykkede parringsforsøg kan dog ses tidligere. Hunkattes første løbetid forekommer oftest omkring 7-8 måneders alder, dette gælder for huskatte. Hos racekatte er spredningen noget større, orientalske og lette racer kan komme i løbetid allerede når de er 4 måneder og tunge racer og langhårskatte kan vente med første løbetid helt til to års alderen. Kønsmodne er katte først når de fysisk er i stand til at gennemføre en normal drægtighed og det er ofte mere afhængig af legemsvægten (den aktuelle vægt i forhold til voksenvægt i samme race) end af alderen. Hvis en hunkat ikke bliver parret i sin løbetid, vil der normalt ses gentagne og længerevarende løbetider med kortere og kortere intervaller, selvfølgelig afhængig af kattens race, årstiden og miljøet. Ønsker man ikke at katten får killinger, er det bedst for katten at blive steriliseret. P-piller kan anvendes til udsættelse af en løbetid men pillerne har bivirkninger, som kan vise sig at være meget alvorlige. Tidspunktet for sterilisation er uafhængig af kønsmodenhed katten skal bare veje nok til at kunne klare en bedøvelse uden større risiko. En hunkat behøver ikke gennemleve hverken sin første løbetid eller en drægtighed for at blive en god kat efter sterilisation. En hankat behøver ikke være færdigvokset eller begyndt at strinte før kastrationen. Det hanlige kønshormon, testosteron, har en effekt på væksten, den øger nemlig væksthastigheden men samtidig øger den hastigheden hvormed knoglernes vækstlinier lukkes og dermed er slutresultatet faktisk det modsatte af hvad de fleste tror: kattens vækst går i stå på et tidligere tidspunkt end hvis katten var kastreret før pubertet. Enklere sagt vokser hankatten til en større kat, hvis den kastreres tidligt. Hovedets størrelse er afhængig af arvelige faktorer og væksthormonet, som udskilles i hjernen, ikke af kønshormoner i testiklerne. De såkaldte sekundære kønskarakterer er afhængige af en stadig hormonpåvirkning. De tykke "hankattekinder" forsvinder langsomt uden testosteron. Opdræt Hvis man ønsker, at hunkatten skal have killinger, er det bedste parringstidspunkt den 3. dag af løbetiden. Da er hunkattens østrogen niveau så højt, at den vil acceptere hankattens tilnærmelser. Ægløsning sker ikke spontant hos katten, det er selve parringsakten, der udløser den nødvendige hormonstimulation til ægløsningen, som sker 24-30 timer efter parringen. For at sikre tilstrækkelig hormonfrigørelse bør man lade kattene gennemføre mindst to eller tre parringer, eventuelt være sammen i et par dage. En steril parring vil udløse en falsk drægtighed, som varer 40-50 dage og afsluttes med en ny løbetid 50-60 dage efter parringen. Cellerne i skeden hos katten minder meget om hundens d.v.s. der er udstødte overfladeceller i vagina i brunstperioden. Hos hunde bruges dette i vid udstrækning til bestemmelse af optimal parringstidspunkt, men da forbrunst en så kortvarig (1-2 dage) og da katten er en såkaldt induceret ovulator (d.v.s. katten for ikke spontan ægløsning) har svaberprøverne hos katte ikke den samme værdi som hos hunden. Manglende løbetid kan skyldes dårlig kondition på grund af systemisk sygdom, vitaminmangel eller parasit infestation. Der kan også være miljømæssige og psykiske årsager, for eksempel for kolde omgivelser, manglende lyspåvirkning eller isolation fra andre katte. Hvis der er for mange katte i forhold til arealet og hvis kattens flokstatus er lav, kan der forekomme såkaldt stille brunst, hvor katten undertrykker sit brunstadfærd. Efter grundig klinisk undersøgelse hos dyrlægen med hensyn til opklaring af brunstmangelens årsager kan katten eventuelt behandles medicinsk for at opnå en normal løbetid. Tilsvarende kan hankatte have nedsat libido på grund af stress, for høj temperatur i omgivelserne eller medicinbehandling. Drægtighed Ægløsningen sker 1-2 dage efter parringen, det befrugtede æg når i livmoderen 2-3 dage senere (4-5 dage efter parringen) og fasthæftning til livmodervæggen sker ca. 10 dage senere (15 dage efter parringen). En normal drægtighed varer 58-70 dage, men er hyppigst 63-65 dage. Killinger født før 8. drægtighedsuge overlever sjældent; killinger født mellem 56. og 60. drægtighedsdag er for tidlig fødte og har høj dødelighed men kan med held overleve. En lidt forlænget drægtighed skader ikke killingerne men kan medføre, at fostrene er for store til en normal, fødsel og skal forløses med kejsersnit. En genetisk faktor, som videreføres af hankatten til dens døtre, kan være bestemmende for drægtighedslængden. De første ydre tegn på drægtighed er, at kattens pattevorter bliver større og røde, men man kan ikke skelne her mellem en falsk og en ægte drægtighed. Forandringerne i patterne ses efter 16. drægtighedsdag og betyder blot, at katten har haft ægløsning og at progesteronproduktionen er begyndt. Konstatering af drægtighed kan bedst og sikrest foretages i perioden 17.-25. drægtighedsdag ved at en rutineret dyrlæge mærker gennem bugvæggen fosterblærerne på livmoderen. Efter den 25. dag har fosteret alle små dele til at danne en hel killing og hårdhændet håndtering kan beskadige fosteret. Senere i drægtigheden bliver fosterblærerne så store, at de flyder sammen og livmoder får samme diameter i hele sin udstrækning. Efter 45. drægtighedsdag kan fostrene igen mærkes gennem bugvæggen. Med ultralyd kan drægtigheden påvises fra ca. 35. dag, eventuelt tidligere afhængig af hvor detaljeret et billede scanneren danner. Når fostrenes knoglevæv bliver tæt nok, kan de ses på røntgen efter den 40. drægtighedsdag uden skadelig virkning på fosterudviklingen. Spontan abort er en almindelig komplikation af kattens drægtighed. Abort kan afslutte en drægtighed allerede før man når at konstatere at katten er drægtig. Årsagerne til en abort kan være mange og varierende: akutte eller kroniske infektioner, fejlernæring eller stress, genetiske eller hormonale og mange flere. Fødsel Hvis man har en medgørlig kat kan man i den sidste uge af drægtigheden dagligt tage kattens temperatur. Et stort flertal af katte viser ca. en grads sænkning af legemstemperatur indenfor et døgn før fødslen. Oftest forløber fødslen problemfrit, men der kan af og til forekomme vanskeligheder. Selve fødslen kan deles i tre faser: I den første fase udvider plukveer livmoderhalsen, katten virker urolig og vandrer rastløst til og fra fødeklassen. I den anden fase har katten stærke veer og fosteret uddrives, efter bristning af fosterhinderne. Hunkatten slikker killingen ren og bider navlestrengen over. I den tredje og sidste fase afgår efterbyrden, som oftest fortæres af hunkatten. For hver killing, der fødes gentages 2. og 3. fase. Normalt fødes den første killing indenfor ½-1 time efter fostervandet er gået og presseveerne begyndt. Man bør kontakte en dyrlæge med henblik på undersøgelse og behandling af fødselsvanskeligheder i følgende situationer: 1. Der er gået over en time fra fostervandet gik og katten har stærke veer uden at en killing er født. 2. Katten har vedvarende stærke veer efter den/de første killing/er. 3. Katten har vesvækkelse eller manglende veer efter fostervandet er gået. 4. Der er en delvist født killing i fødselsvejen og veerne går i stå. 5. Der er afgang af klart til mørkerødt væske fra skeden uden at fødslen går igang. Den hyppigst forekommende problem er vesvækkelse, som kan være både årsag til og resultat af fødselsvanskeligheder. Tilbageholdelse af efterbyrden forekommer nu og da, især hvis veerne har været svage under en ellers normal fødsel. Hvis moderkagen ikke udstødes indenfor et døgn eller to bør dyrlægen konsulteres. Kraftig eller vedvarende blødning efter fødslen, uterus prolaps (=fremfald af livmoder), akut livmoderbetændelse og mastitis (mælkekirtelbetændelse) er nogle af de komplikationer, hvor man bør søge dyrlægehjælp hurtigt. Killinger Kuldstørrelsen påvirkes af forskellige faktorer som race, kuldnummer, kattens alder samt ernærings- og sundhedstilstand. Killingernes størrelse varierer og er afhængig af bl.a. kuldstørrelsen og drægtighedens længde. En gang imellem er kan en killing være dødfødt og frekvensen af dødfødte killinger stiger med hunkattens stigende alder. Vægten af en normal, nyfødt killing ligger oftest mellem 90 og 130g, men afvigelser fra dette forekommer. Killingen tager på ca. 10g dagligt og den bør helst fordoble sin vægt i løbet af den første uge. Derefter vokser killingen gennemsnitlig ca. 100g om ugen, og vejer i 11-12 uges alder 1000-1500g. Killingen har velfungerende lugte- og smagssans ved fødsel, men har lukkede øregange og øjenlåg, som åbnes i løbet af de første ti dage. En skindød killing kan genoplives ved moderkattens slikken, hvis der ikke ses livstegn indenfor kort tid, kan man selv forsøge genoplivning af killingen. Først og fremmest skal man kunne føle hjertet slå. Er der ingen hjerteaktion, er yderligere forsøg forgæves. Den skindøde killings brystkasse masseres med en tør og varm frotté håndklæde for at få vejrtrækningen igang. Det er vigtigt at nyfødte killinger holdes tørre og varme, da de i våd tilstand hurtigt nedkøles. Laktation Diegivning Kattens egen mælk har følgende sammensætning: Protein 10,1% Fedt 6,3% Laktose 4,4% Aske 0,8% Vand 81,6% Hvis hunkatten er meget nervøs, stresset eller killingerne forløst ved kejsersnit, kan det hænde, at man bliver nødt til at fodre killingerne i nogle dage eller at give tilskud udover modermælken. Til dette formål er bedst at anvende væskeformig modermælkerstatning, f.eks. Borden's KMR mælk er fremragende, da det kan uden problemer også gives igennem en sonde. I fodring af nyfødte killinger bør man undgå pulvermælk, som kan forårsage blokering af tarmpassagen. Er man i en akut situation kan følgende opskrift anvendes: 1/8 ltr. fløde 13% blandes med 1/8 ltr. kogt lunkent vand hertil tilsættes 1 tsk. sukker (helst druesukker) 1 æggeblomme Ovenstående blanding har en sammensætning, som tilnærmelsesvis svarer kattens mælk. Det er vigtigt at killingen får råmælk indenfor få timer fra fødslen. Råmælken indeholder udover næringstoffer, vigtige antistoffer, som beskytter killingen mod forskellige sygdomme. Råmælken er specielt rig på antistoffer, som absorberes fra killingens tarm direkte ind i killingens kredsløb. Killingens tarm er kun passabel for disse antistoffer i få timer efter fødslen, derfor er råmælken så vigtig i begyndelsen. I løbet af diegivningsperioden ændres antistofindholdet i mælken så det passer til killingens udvikling og den giver lokal beskyttelse i tarmen mod bakterier, som kunne f.eks. fremkalde diarré. Killingens eget immunsystem er ikke færdig udviklet ved fødsel og fungerer kun delvist i begyndelsen. Når killingen er 5-6 uger gamle er den meget modtagelig for sygdomme, da der ikke er meget tilbage af antistofferne fra råmælken og killingens eget immunsystem er ikke kommet rigtigt i gang endnu. Hyppigt ser man at sygdomsudbrud netop falder sammen med at killingerne er 6-8 uger gamle. Killingerne bliver vaccineret når de er 11-12 uger gamle fordi man nu kan forvente en reaktion i immunsystemet. Når killingerne er 16 uger gamle har de fungerende immunsystem og en booster-vaccination vil nu fremkalde immunsvar og antistofdannelse svarende til en voksen kat's.
Aktuelt Forside Dyrlægen Katte Info Operationer FAQ Links